Sider

søndag den 25. februar 2018

De sidste grøntsager i haven.

Jorden i haven er igen blevet hård af frosten, men jeg var heldig af få taget de sidste porrer op medens jorden var tøet op.

Porre


Det er sommerporrer som jeg fik sået lidt sent, derfor er de heller ikke så store men det gør  ikke noget for de smager fantastisk når de bliver taget op af jorden lige inden man skal bruge dem.
Jeg troede ikke at sommerporrer kunne tåle frost i jorden, men det kunne de åbenbart. I 2018 satser jeg på vinterporrer, de kan tåle noget frost.




Sommerporrer
Det var så de sidste porrer fra 2017.



Først i januar flyttede jeg nogle af porrerne ind i drivhuset og det ser ud til at nogle af dem overlever, jeg vil forsøge at tage frø fra dem.

Grønkål

En anden grøntsag der står i haven er grønkål. I år er der 5 planter som står i haven. Det er lykkedes mig at få lidt hold i larverne fra kålsommerfuglen, de kan hurtig rippe en grønkåls plante, planten dør ikke af det, men det tager lidt tid inden de nye blade er store nok til at plukke.

grønkåls plante
Grønkålen er begyndt at gro en lille smule


Jeg har aldrig brugt nogen form for net til at beskytte planterne, men har fjernet larverne efterhånden som de kommer.
Det er ikke hvert år det går lige godt.I 2017 gik det meget godt, og jeg tror det skyldes al den nedbør der kom, for larverne kom ikke så massivt, som de plejer.

Grønkåls bladene bruger jeg (der er ikke andre i familien som kan lide dem) til at blande i min salat og så til tzatziki.

Tzatziki med grønkål.

råvarer til tzatziki
Frisk grønkål til en sund og velsmagende tzatziki.

 


Du skal bruge.

ca 200 g græsk yoghurt 10 %,
3-4 fed hvidløg eller flere hvis du syntes det smager for lidt af hvidløg.
1 spiseske citronsaft
2 spiseske olivenolie
lidt salt og peber
og så noget grønkål

Du kommer yoghurten i en skål sammen med citronsaft og olivenolie
rør det godt sammen, så det har en blød konsistens.
Pil hvidløgene og knus dem inden du kommer dem i yoghurten, rør det hele sammen og smag til med salt og peber.
Hvor meget grønkål du skal bruge kommer an på " tyk " du vil have tzatzikien.
Skyl og rip bladene, så du ikke får den grove stilk med.
Hak grønkålen fint med en kniv og kom grønkålen i yoghurten  og rør det hele sammen, så grønkål og yoghurt bliver fordelt jævnt.
Lad det hele trække i et par timer inden du serverer den.

Den frisklavede tzatziki med grønkål


Ha' en god aften.


6 kommentarer:

  1. Hejsa Kjeld

    Porrer overlever skam på friland, de har en ualmindelig flot rund frøstand "hvad er det for en Allium?" spørger folk:)

    Og grønkålen ja, den får de flotteste gule blomster - der smager rigtig godt direkte fra planten:)

    God appetit!

    SvarSlet
  2. Ahh, en god ide med grønkål tzatziki! Jeg har haft mange grønkål denne vinter og bruger dem til alt muligt - men endnu ikke i tzatziki. Det må prøves :)

    SvarSlet
  3. Thanks for sharing a amazing post, I have not seen this informative article before.buy instagram followers australia

    SvarSlet
  4. Flip2play.com is the online gaming website. That they provide the many service of gaming, cricket, football game etc. Play Now.

    SvarSlet